Lændesmerter - Ondt i ryggen

Lændesmerter / Ondt i ryggen


Døjer du med lændesmerter, bækkensmerter, eller hold i ryggen? Så er du ikke alene. Undersøgelser viser, at i løbet af et kalenderår, vil halvdelen af alle voksne have haft ondt i ryggen.


Lændesmerter – Definition

Lændesmerter er defineret som smerter fra lændeområdet: Dvs. fra kanten af de nederste ribben ned til overgangen imellem balder og lår. Smerten kan variere fra en stikkende jagende smerter ved bestemte bevægelser, en dump bred smerte ind over lænden, en låsende fornemmelse m.m.

Lændesmerter er ofte associeret med udstrålende smerter/gener ned i det ene eller begge ben.


Lændesmerter – Symptomer og årsager

Lændesmerter kan komme fra alle ryggens forskellige dele – led, muskler, ledbånd og bruskskiver (diskusskiverne), og kan således både skyldes ”låsninger” i leddene, overbelastede muskler og smerter forbundet med en skade af en diskus, som ved fx en diskusprolaps. Ofte er der flere komponenter involveret i smertebilledet.


Hvorfor får man ondt i ryggen? Det kan der være mange grunde til, men noget af det kiropraktoren hyppigt hører og ser er:

  • Et forkert løft, et vrid i ryggen
  • Dårlige arbejdsstillinger
  • Gentagne ensidige bevægelser, ofte i forbindelse med arbejde
  • Manglende bevægelse i hverdagen


Lændesmerter - Behandling

Har du fået lavet en akut skade kan du forsøge at dæmpe smerten og eventuel hævelse med is på området i 10-15 min. ad gangen (husk at der skal være stof imellem isposen og din hud).


Smertestillende i håndkøb kan dæmpe smerterne.


Moderat aktivitet anbefales – det vil sige du skal helst holde dig i bevægelse, men skal undlade at lave bevægelser, der gør ondt.


En kiropraktor en specialist i diagnostik, behandling og forebyggelse af gener i hele bevægeapparatet, herunder lænderegionen. Er du i tvivl om du kan få hjælp hos en kiropraktor, så ring til klinikken og hør nærmere. Der er mulighed for tidsbestilling online her, eller ved ringe på tlf. 29876598.

Aut. af sundhedsstyrelsen       

Medlem af Dansk Kiropraktorforening

Har overenskomst med regionen

Copyright @ All Rights Reserved