Akut hjælp

Ved akutte smerter følges RICEM-princippet


Rest - Indstil den aktivitet du var i gang med, da du fik ondt.


Ice - Læg is på det skadede område så hurtigt som muligt efter at skaden er sket. Det mindsker hævelsen i området. Sørg for at have et stykke stof imellem huden og isposen. Læg isen på ca. 15 min ad gangen, hold en pause på mindst en time herefter, læg det så på igen.


Compression - hvis skaden er sket på fx ankel eller håndled, så læg fx et støttebind omkring.


Elevation - relevant for fx ankelskader. Hold det skadede område over hjerteniveau. Det mindsker trykket og mindsker en eventuel blødning.


Mobilisation - mobiliser området - det vil sige begynd stille og roligt at bevæge området med små bevægelser så snart det er muligt. Pas på ikke at overgøre det - 10 gentagelser kan være fint, hold så pause, læg eventuelt is på området. Du må ikke overstige smertegrænsen. Hvis det gør ondt, så stop, ellers forværrer du skaden.

Copyright @ All Rights Reserved

Aut. af sundhedsstyrelsen       

Medlem af Dansk Kiropraktorforening

Har overenskomst med regionen